Om Paws ‘n Play

En lille familievirksomhed

Paws ‘n Play I/S er startet af Louise og Kenneth Roer.
Interessen for hunde startede, da vi fik vores første islandske fårehund i 2013. Hundeflokken er siden vokset, og inkluderer nu tre islandske fårehunde, Visna, Askja og Mýra.

I 2018 flyttede vi til Roskilde, hvor vi startede Paws ‘n Play. Målet var dengang, at skabe et sted med mulighed for at træne egne hunde, men også et sted hvor andre kunne leje sig ind.


LOUISE ROER

“Mit ønske er at hjælpe andre til det bedste liv med deres hund”

Louise vil hovedsageligt være den i møder når I besøger Paws ‘n Play.
Louise har siden 2016 været uddannet som hundetræner for hvalpe og familiehunden, og har siden udviddet sit kompetenceområde indenfor arbejdet med hund.

Louise er den der aktivt træner med vores egne hunde, hvor alt fra til Rally-O, Nose work og tricks har været en del af træningen. Det er dog LP (DKKs lydighedsprogram) tricks og udstilling, som har den store interesse.

Louise opdrætter islandske fårehunde under navnet Kennel Fegurð, og har i skrivende stund opdrættet 4 kuld, herunder vores egen Askja og Mýra.

Uddannelser:

  • 2015 – DKK opdrætteruddannelse
  • 2016 – DKK Hvalpe- og familiehundeinstrukør v. underviser Karen S. Ulrich
  • 2019 – DKK Ringtræner
  • 2020 – DKK Hverdagslydighedstræner
  • 2020 – Kranio Sakral Terapi til hvalpe v. Helle Hoffmann
  • 2020 – Kranio Sakral Terapi til hund v. Helle Hoffmann
  • 2021 – DKK LP uddannelse og efteruddannelse
  • Påbegyndt 2021 – Adfærdsrådgiveruddannelse v. Hund og Træning
    (forventes afsluttet sommeren 2023)
Skip to content