Kraniosakral terapi

Kraniosakral terapien (KST) stammer oprindeligt fra osteopatien.

Kranio = kranie, sakral = korsben, terapi = behandling. Det kraniosakrale system består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet samt de membraner der omslutter hjernen. KST bygger på balancen i hjernevæsken (cerebrospinalvæsken) som pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv. Med KST arbejder man med at løsne blokader, spændinger og skævheder som belaster det frie flow af hjernevæsken og derved påvirker centralnervesystemet. KST arbejder derfor ikke kun med muskler og led, men også kroppens væv, organer samt fascier.

KST kan afhjælpe specifikke problemer som:

  • Skævheder i bækken og korsben
  • Skævheder og nakkesmerter
  • Ubalancer i mave/tarm
  • Knogleubalancer
  • Hovedpine
  • Køresyge
  • Stressrelaterede problemer
  • Adfærdsrelaterede problemer

 

KST og hvalpe

Hvalpens kranie er sårbart i fødselsprocessen, hvor det stadig ikke er fuldt fysiologisk udviklet. Deformiteter fra fødsel kan hurtigt blive en del af kraniets permanente form. Ved fødsel er kranieknoglerne ikke vokset sammen, men holdes sammen af bindevævsmembraner. Skævvridning under fødsel kan medføre at kraniet vokser skævt sammen, og at åbningen til hjernestammen bliver mindre/smallere. Det kan påvirke kranienerverne samt medføre indlæringsproblemer og adfærdsproblemer i hundens videre liv. Korrektion af kranieknoglerne efter fødsel kan hjælpe til at det kraniosakrale system udvikler sig normalt så hvalpen får en god start på livet. Jo tidligere hvalpen bliver behandlet jo bedre kan den udvikle sig normalt. Men det er aldrig for sent at få tjekket og rettet. Ved hvalpetjek bliver resten af hundens krop også tjekket igennem for skævheder og blokeringer.

Hvalpe som er født ved kejsersnit, har ved fødsel ikke fået komprimeret deres kranie som ved en normal fødsel. Ofte vil man opleve at hvalpe der er født ved kejsersnit, ikke har et velfungerende flow af hjernevæske ud i resten af kroppen. KST kan hjælpe systemet ordentlig i gang.

Skip to content